 |
Mød Svend Åge Madsen! Han er nemlig en ret spændende forfatter. I denne bog skal vi læse sjove tekster, mærkelige tekster og forvirrende tekster. Gennem tankevækkende og udfordrende opgaver bliver vi klogere på Svend Åge Madsens særlige skrivestil, hans eksperimenter med form og genre, kærligheden til hjembyen Aarhus og ikke mindst hans grundlæggende interesse for menneskets fortælling. Gyldendal 2012, 87 sider: INDHOLD: FORORD HVEM ER SVEND ÅGE MADSEN? LÆSELYSTEN AT FORTÆLLE MENNESKENE SÆT VERDEN ER TIL DEN STØRSTE GÅDE:
|
Blogarkiv
At fortælle Svend Åge Madsen, redigeret af Lars Green Dall
 |
Toogtyve genspejlinger Ærede læser! Det er os en udsøgt fornøjelse hermed for første gang i århushistorien at kunne præsentere intet mindre end toogtyve indgange, opgange og afgange til Svend Åge Madsens forfatterskab. Den umiddelbare anledning til udgivelsen er Madsens 70-års fødselsdag den 2.november 2009. Der er med andre ord tale om en hyldest til manden bag et af de væsentligste og vildeste forfatterskaber i dansk litteratur nogensinde. Men motivationen stikker dybere: Bidragyderne til denne bog har alle – og på hver deres skæve måde – haft fornøjelsen af igennem årenes løb at forvilde sig ind i Madsens særlige, sitrende, skøre, spaltende, sjove, spændende, snurrige (og snurrende), skruppelløse, sære, svævende og sprogsprængende univers. Og nu er det altså på tide at give lidt igen. Med denne bog føjes således nye og aldeles anderledes facetter til det billede, vi har af Madsen og hans forfatterskab. Hvem er manden bag dette skab, hvor skal skabet stå, og hvad gemmer der sig af spændende sager i skabets skjulte skuffer? kunne man spørge – hvilket vi hermed gør (og samtidig vover os ud i et toogtyvestemmigt og alligevel kakofonisk forsøg på et “svar”). Klim 2009, 229 sider INDHOLD: Peter Adolphsen: Svend Åges eksploderende hoved Ejnar Nørager Pedersen: SAMarbejde Hanne Marie Svendsen: Svingdøre til virkeligheden Henrik Skov Nielsen: Marianne Kainsdatters Blodet på mine hænder Hans Rosenquist: Dramatikeren Svend Åge Madsen eller Det gode menneske fra Århus Tom Prehn: Madsen med musik Erik Skyum-Nielsen: De tomme hænders profet Klaus Rifbjerg: Cheshirekatten Anna Karlskov Skyggebjerg: At fortælle barnet – Svend Åge Madsens børne- og ungdomslitteratur Christian Haun: Svend Åge er en dynamo Christian Braad Thomsen: At filme Madsen Anker Gemzøe: Læseplaner: mellem “Læsningens glæder” og læselysten Jørgen Leth: At smide fiktionen op i luften og se den komme ned i forvandlet form Lars Green Dall: Kærligheden, poesien, poppen Monique Christiansen: Svend Åge Madsen på fransk Peter Sjøstedt & Svend Erik Olsen: Tænkemåder og beslutningstagen hos en forfatter – referat af interview med Svend Åge Madsen Niels Dalgaard: Faust i Århus – gale videnskabsmænd i Svend Åge Madsens forfatterskab Maria S. Madsen: Et madsensk dementi Lars Bukdahl: Flersporet gearløs – desintegreret feature apropos Svend Åge Madsen LIGE NU OG HERMED, 2. november 2009 Niels Barfoed: Madsen – min guide Peter Laugesen: Tennis læste jeg mig i første omgang … OMSLAG: Olafur Eliasson
|
Erik Skyum-Nielsen: Møder med Madsen
 |
Personligt giver Svend Åge Madsen ikke ret meget for virkeligheden. Den går gerne for langsomt, fylder alt for meget og er propfuld af intetsigende tilfældigheder. Næh, må jeg så bede om fiktionen, siger han i denne bog, hvor forfatteren – med kritiker ved Information Erik Skyrum-Nielsen på den anden side af arbejdsbordet – gør status over mere end 45 års forfattervirksomhed. Særligt optaget er Svend Åge Madsen af fortællingen og dens kraft, dens særlige evne til at tydeliggøre såvel aktuelle som almenmenneskelige spørgsmål, og dens åbenhed, hvad angåe dette: at rumme det modsætningsfyldte og paradoksale. Karakteristisk for Svend Åge Madsen er, også i disse samtaler, hans lyst til at lege med modsætningerne og afprøve nye muligheder i tanken. Bogen kredser naturligvis også om Århus som verdens navle og den “makrotekst” Madsen har frembragt ved gang på gang at henlægge sine fortællinger til sin hjemby. Han gør rede for sine forbilleder, danske som udenlandske, og fortæller om processen fra den første idè til den færdige bog. Desuden diskuterer han sine forskellige valg af genrer, fra novellen over “mellemromanen” til roman og mammutroman, ligesom han forklarer, hvorfor det var nødvendigt i tiden omkring 1970 at sige modernismen farvel og begynde at lege mere med fiktionen – et skift, der samtidig satte ham i stand til at nå en bredere læserskare. Samtalerne, der fandt sted i juni 2009, afbrydes af korte indstik, hvor forfatterens vigtigste værker èt for èt præsenteres. Aarhus Universitetsforlag 2009, 226 sider INDHOLD:
|
Når man mailer, mails til og redigeret af Flemming Chr. Nielsen
 |
Svend Åge Madsen begyndte i foråret 2000 at e-maile med en god bekendt. Dengang havde ingen af dem forestillet sig, at de næsten ti år senere ville være nået op på mere end 10 millioner anslag, eller hvad der svarer til 5.000 tætskrevne bogsider. Når man mailer er et udvalg af Svend Åge Madsens halvdel af den enorme korrespondance, en underholdende og letlæst samling af selvironiske betragtninger og sælsomme oplevelser i og uden for bøgernes verden – med skarpe udfald mod journalister, præster, skolebørn, politikere og forfatterkollegaer. Ikke siden H. C. Andersen har vel nogen dansk forfatter ført så omfattende en korrespondance, og aldrig har Svend Åge Madsen været så morsom. Foruden de elektroniske breve indeholder samlingen en række aldrig før udgivne noveller og artikler, som Svend Åge Madsen har vedhæftet sine mails. Bindslev 2009, 330 sider
|
Lars Green Dall: Madsens meditationer
 |
En bog om Svend Åge Madsens forfatterskab Svend Åge Madsens forfatterskab er stort, skævt, skarpsindigt, sjovt – og svimlende. Lige siden debuten i 1962 har Svend Åge Madsen spillet sin helt egen rolle i dansk litteratur – han er på èn og samme tid filosofisk filur og sprælsk sprogekvilibrist. Madsens meditationer er en vidtfavnende – og omkringfarende – præsentation og læsning af Svend Åge Madsens (livs)værk, fra de tidlige “vanvidstekster” og frem til novellesamlingen Manden der opdagede at han ikke eksisterede (2007). Karakteristikken af forfatterskabet viser, at Svend Åge Madsen igennem alle årene vedholdende har formuleret en fornuftskritisk livsfilosofi – i intens dialog med rationalismens fader, filosoffen Renè Descartes, og dennes berømte værker Om metoden og Meditationer over den første filosofi. Og ikke mindst sættes der med denne bog fokus på Madsen som en international forfatter, der må krydslæses med nogle af de største navne i litteraturhistorien: Kafka, Poe, Beckett og Joyce. Aarhus Universitetsforlag 2008, 396 sider
|
Niels Dalgaard: Verdensjongløren
 |
Et gigantisk puslespil Svend Åge Madsens forfatterskab er enestående i dansk litteratur. Gennem en lang række værker af de mest forskelige slags – noveller, børnebøger, tykke og tynde romaner, radiogramatik og teaterstykker – har han bygget en myldrende verden op, der ikke ligner noget andet. Stedet er Århus, men et Århus, der er fyldt med detaljer, der adskiller den fra virkelighedens. De mange fortællinger, der efterhånden findes om dette sted, lægger stadig nye brikker til puslespillet, men da de fortælles af meget forskellige fortællere, er det ikke altid at brikkerne passer helt sammen. Det forhindrer imidlertid ikke at man kan se hvad billedet forestiller. Ikke så få af de tekster der indgår i dette store puslespil, er science fiction. I denne bog diskuterer forfatterens varierede brug af science fictionelementer og den righoldige kommentar, til både samfundet og litteraturen, genrens forskellige teknikker muliggør. Svend Åge Madsen har både beskæftiget sig med utopien og dens modsætning dystopien, med historier om tidsrejser og paralelle verdener, med forestillingen om computere som tænkende væsner og med alternate history eller såkaldt kontrafaktisk historieskrivning. Og hele den samlede konstruktion kan læses som en variant af det science fiction-fænomen der kaldes future history. Det er en verden i stadig udvikling – og har man en gang snuset til den, er man fanget for livet. Science Fiction Cirklen 2007, 213 sider INDHOLD:
|
Henrik Skov Nielsen: tertium datur
 |
– om litteraturen eller det ikke-værende Denne bog handler især om Svend Åge Madsens tidlige forfatterskab, men leverer tillige læsninger af et tekstkorpus, som spænder fra antik til aktuel litteratur samt en systematisk redegørelse for de to aspekter af fortælleteorien: digressionen og jegfortællingen. I lighed med Svend Åge Madsens forfatterskab kombinerer bogen den tværfaglige spændvidde med en interesse for det særegne ved litteraturen. Læseren inviteres på strejftog i dele af bl.a. antikken, semiotikken, logikken og filosofien og til at lade omveje forbinde punkter, som ellers ikke ville have afsløret sig som nærliggende. Bogens 1. del redegør – for første gang på dansk – for digressionens æstetik: Den selvstændige lyst, der er forbundet med omveje og blindgyder i litteraturen. Bogens 2. del stiller væsentlige spørgsmål vedrørende fortællere og stemmer i litteraturen og påviser, at jegfortællingens ord ikke entydigt kan tilskrives jeget. Tertium datur – om litteraturen eller det ikke-værende er således et originalt bidrag til forståelsen af Svend Åge Madsens forfatterskab såvel som et internationalt orienteret bidrag til den almene litteraturvidenskab Bindslev 2003, 426 sider
|
Svend Aage Madsen – At Fortælle Menneskene DVD
 |
At Fortælle Menneskene DVD “Svend Åge Madsen (født 1939) er en af Danmarks største nulevende forfattere og er præmieret med alle væsentlige danske litteraturpriser, herunder Det Danske Akademis pris (1972) og Boghandlernes Gyldne Laurbær (2000). Blandt hans hovedværker er Dage med Diam (1972), Tugt og utugt i mellemtiden (1976), At fortælle menneskene (1989) og Syv aldres galskab (1994). Filmen om Svend Åge Madsen består af hans egne ord. Den veksler mellem nutidige optagelser og flash backs fra de sidste 30 år. Vi møder desuden en lidt underlig togpassager, der til forveksling ligner Madsen. Eller måske er det Madsen, der ligner en underlig togpassager på gennemrejse. Svend Åge Madsen mener ikke, vi har en fast identitet, men at vi er mindst 34 forskellige personer alt efter, hvilken sammenhæng vi optræder i. Men omvendt mener han heller ikke, at vi spiller roller, for det ville betyde, at der findes én bestemt person bag rollerne. Og det gør der ikke!” Christian Braad Thomsen Collection 2002, 1 time og 33 min. |
Ejnar Nørager Pedersen: Af og om Svend Åge Madsen
 |
– en bibliografi Verden kan ses som en bestandig udvidelse af tekster, der udspringer af og påvirker hinanden. Dette eksemplificeres i høj grad i forfatteren Svend Åge Madsens sammenhængende tekstunivers, der ofte udvider sig ved knopskydning, og som også udvides af andres forhold til det. Et utopisk ønske kunne være at samle disse udsagn af og om SÅM (f.1939). Denne bibliografi forsøger i stedet en vejvisende, bevarende registrering – fra arbejder af SÅM til andres behandlinger af forfatterskabet. Hvert afsnit er principielt opbygget kronologisk efter første offentliggørelse (med enkelte praktiske undtagelser, så som avisanmeldelser, der ofte grupperes). Forgreninger kan så måske spores, og krydsanvisninger findes. Oversigten omfatter trykt materiale og utrykt fiktion, offentliggjort 1962-1998. Også tilgængelige specialer o.l. nævnes, men internettet kun undtagelsesvis. Bibliografien er ikke noget afsluttet monument, men et billede af en levende vækst, foreløbige strukturer, og dermed måske en slags historie i den endeløse fortælling. Statsbiblioteket 1999, 179 sider Bogens to første afsnit: |
ALEBU, tidsskrift for danskfaget
 |
Temanummer nr. 5, 3. årg: Gemzøes metamorfose Anker Gemzøe indleverede sidste år afhandlingen Metamorfoser i mellemtiden. Studie i Svend Åge Madsens Forfatterskab til forsvar for den filosofiske doktorgrad ved Det humanistiske fakultet, AAU. Aalborg Universitet 1998, 107 sider Fra Pahuus’ kommentar: “… Her skal jeg imidlertid nøjes med at kommentere to elementer i bogens længste – og generelt set overordentlig overbevisende – analyse, nemlig den af Tugt og utugt i mellemtiden. Disse kommentarer vedrører dele af forståelsen af dels den filosofiske, dels den psykologisk-sociologiske dimension i romanen, og har deres udspring i, at jeg ikke helt nærer den samme beundring for bogens dybde på disse to felter som Gemzøe.” |