Dødens veninde

Jeg stirrer ned i den grå trappe, der fører op til skolen.Gid jeg var hård som beton.Ligeglad med, hvad andre tænker om mig.Og ligeglad med, om jeg er et like værd eller ej.Men mit indre krymper til lillebitte mig.Det føles, som om jeg har en tung, skarp